Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag i Vuggestuen

Eva bliver afleveret i hoveddøren. Hun bliver taget imod af personalet med smil og åbne
arme. Hun går selv ind, vinker farvel, tager madpakken ud af tasken og lægger den i
køleskabet. Derefter går hun ind i garderoben og tager tøjet af med støtte/vejledning fra den voksne.

De fleste dage starter dagen i vuggestuen ude på legepladsen, om vinteren går
vi ud lidt senere. Her leger vi i sandkassen, cykler, gynger mm.
Vi er stort set ude på legepladsen hver dag. Engang imellem bliver børnene delt op i
mindre grupper, hvor der bliver lavet forskellige ting som F.eks. Tur ud af huset, læse
historie, male med mere.

Vi prioriterer “fri leg” meget højt, da det især er her børnene får lov til at være
fantasifulde, de får tid til at gå på opdagelse og fordybe sig i hvad de finder
interessant. På denne måde følger vi barnet og dets interesser, hvilket giver barnet
de bedste forudsætninger for sprogtilegnelsen.

Hver dag, inden frokost, holder vi samling, hvor vi synger nogle sange. Børnene er
med til at vælge hvilke sange de vil synge. En sang der altid bliver sunget hedder “
hvad har du på i dag “, hvor hvert barn får lov til at være i centrum og blive sunget
om. På denne måde bliver alle set og hørt og de lærer, at det ikke er “ farligt” at være
i centrum.

Vi har lige vasket hænder og holdt samling. Eva sætter sig op på skamlen og venter
på maden. Vi taler om hvad vi skal have at spise mens der bliver serveret. Når vi er
færdige går Eva ned af stolen, henter sin tallerken og smider resterne i
skraldespanden, henter sin kop og tager en klud og tørre sin mund og hænder. Nu er
der leg på stuen inden det er sovetid.

Eva kommer ud på toilettet. Tager sin kurv fra hylden og stiller den på gulvet ved
siden af den voksne. Med guidning fra den voksne tager hun sin trøje og bukser af.
Hun sætter sig ned og tager strømperne af, hvorefter hun til sidst tager sin ble af.
Tøjet putter hun ned i kurven og bleen i skraldespanden. Hun sætter sig på toilettet
og prøver at tisse inden hun får en ny ble på. Hun tager sin sut og bamse op fra
kurven og stiller den på plads i reolen.

Når de fleste børn er kommet op og er blevet skiftet er det tid til de medbragte
madpakker. Her er rutinen den samme både ved bleskift og når vi skal have mad
som tidligere. Derefter er der leg på stuen eller på legepladsen indtil børnene bliver
hentet.

Eva skal hentes, mor står i garderoben, som er lige op af stuen, Bente følger Eva hen til
mor. Mor kommer ikke helt ind på stuen, da det kan forstyrre børnene i deres leg
og nogle kan blive kede af, at det ikke er netop deres mor eller far der kommer. De
dage vi er på legepladsen, er forældre velkomne til at komme ud og finde jeres barn.

 

vand